Thisted Dagblad 24. februar 2004

Startside
Sydthyskandalen
Besøgsstatistik
Seneste nyt
Indholdsfortegnelse
Afsnit
Aviser og blade
TV-Midtvest
Journalisthøjskolen
Borgmesteren
Direktør Lars Sloth
Direktør Hanne Fleron
Personalemapper
Aktindsigt - alkohol
Alkohol i tal
Positiv-listen
Aktindsigt i øvrigt
Økonomiudvalget
Kommunalbestyrelsen
Revisionen
Tilsynsrådet
Statsamtet
Indenrigsministeriet
Datatilsynet
Politimesteren
Afhøringsrapporter
Statsadvokaten
Rigsadvokaten
Ombudsmanden
Retsudvalget

 

 


Ole Engelbrecht Jensen, Østre Allé 22, 7760 Hurup, skriver:

Svar til borgmesteren

Borgmester Arne Hyldahl. I dit læserbrev i Thisted Dagblad torsdag den 19. februar 2004 henviser du under overskriften "Uhyrlige påstande" til forskellige ankeinstanser, hvortil jeg har indgivet mine klager over Sydthy Kommune. For at rette din åbenbart forkerte opfattelse af det læste, vil jeg citere fra nogle af de afgørelser, som disse instanser foreløbigt har truffet i min sag.

Datatilsynet skriver i afgørelsen af den 1. juli 2002 "Datatilsynet finder på baggrund af det i sagen oplyste ikke at kunne lægge til grund, at kommunen har indhentet medarbejdernes samtykke til behandlingen af oplysningerne ved hjælp af kameraet. Tilsynet har ej heller fra kommunen modtaget materiale, der indikerer, at de ansatte har givet samtykke til, at der blev indsamlet oplysninger om dem i forbindelse med afprøvningen af udstyret.

Datatilsynet finder således, at Sydthy Kommune burde have indhentet medarbejdernes udtrykkelige samtykke, inden den påtænkte behandling blev iværksat.

Datatilsynet har derfor i brev af dags dato til Sydthy Kommune udtalt kritik i anledning af det passerede og henstillet, at Sydthy Kommune i fremtiden indhenter samtykke fra de berørte personer, hvis man ønsker at afprøve overvågningsudstyr under lignende omstændigheder".

Med hensyn til den ulovlige gennemgang af mine E-mails skriver Datatilsynet "Afgørelsen af dette bevisspørgsmål henhører under domstolene".

"Afslutningsvis skal det oplyses, at Datatilsynet i brev af dags dato har fundet det beklageligt, at Sydthy Kommune først den 11. februar 2002 oplyste tilsynet om web-kameraet på it-kontoret".

Politimester Kåre Skjæveland skriver i sin afgørelse af den 30. juni 2002 "Datatilsynet har udtalt kritik af Sydthy kommune fordi kommunen ikke har overholdt reglerne i lov om behandling af personoplysninger i forbindelse med kameraet. Det er endvidere min vurdering, at Sydthy kommune ved at afprøve kameraet har overtrådt lov om forbud mod omsætning af TV-overvågning m.v. idet der ikke blev foretaget skiltning i forbindelse med opsættelsen. Sådanne overtrædelser vil almindeligvis skulle straffes med bødestraf".

Politimester Kåre Skjæveland skriver i sin afgørelse af den 25. september 2002 "Jeg finder på baggrund af forklaringerne fra Erna Buckhave og Birgit Jensen samt på baggrund af forklaringen fra Jens Peter Jensen, at kunne lægge til grund, at de pågældende på et tidspunkt har set web-kameraet på IT-kontoret og, at de har kunnet konstatere, at kameraet var funktionsdueligt".

Statsadvokaten i Aalborg skriver i afgørelsen af den 14. april 2003 "Det meddeles herved, at jeg kan tiltræde politimesterens afgørelser af den 30. juli og 25. september 2002 med de begrundelser, der er anført af politimesteren".

Jeg kan i øvrigt henvise til Thisted Dagblads udførlige artikler af den 8. august 2002 omhandlende den ulovlige overvågning af IT-kontoret samt min hjemmeside www.sydthyskandalen.dk.

Hvis borgmester Arne Hyldahl i stedet har fortrudt, at han ved sin mundtlige orientering til resten af økonomiudvalget undlod, at give en fyldestgørelse redegørelse, idet han jo ikke fremlagde mit 17 sider brev med 25 bilag, og på den baggrund må se sig nødsaget til selv, at påtage sig hele skylden for forløbet, vil jeg i så fald gerne overveje udelukkende, at sagsøge borgmesteren. Du skal blot lade mig det vide, hvorvidt det har din interesse.

Ønsker økonomiudvalget at blive løst for risikoen for et personligt sagsanlæg, og samtidig gratis at kunne afskedige kommunaldirektør Poul Erik Bach uden, at han efterfølgende skal have nogen form for erstatning, kan man blot realitetsbehandle min henvendelse af den 23. januar 2002 til borgmesteren.

I kommunaldirektør Poul Erik Bachs fyring er det nok at henvise til Datatilsynets afgørelse af den 1. juli 2002, hvor man beklager, at han har afgivet falsk forklaring til Datatilsynet. En overtrædelse som har en straframme på op til 4 måneders fængsel. Økonomiudvalget kunne også overveje en anmeldelse mod it-koordinator Arne Mikkelsen for mandatsvig, Straffelovens paragraf 280, for at få undersøgt, om han uretmæssigt har skaffet sin tidligere arbejdsgiver ABB i Fredericia en ekstra fortjeneste på kr. 122.977. I bekræftende fald skulle det heller ikke være svært at udskrive en gratis fyreseddel.

Hvis det fortsat er Arne Hyldahls opfattelse, at Sydthy Kommune intet ulovligt har foretaget sig, kan Arne Hyldahl med sindsro afvente mit retslige udspil. I modsat fald vil jeg anbefale ham, at tage kontakt til mig for indledning af en forhandling. Sagen vil senest den 14. april 2004 blive indbragt for Folketingets Ombudsmand.


 

Startside ] Op ] Thisted Dagblad 25. februar 2004 ]

læs om de nyeste udviklinger i it-skandalen fra Sydthy kommune på www.sydthyskandalen.dk

Copyright © 2000 it-konsulenten
Senest opdateret: 16. november 2004